Spring over hovedmenu

NYHED / 11-10-2016

Danmarks Statistik har korrigeret ledighedstallene for august 2016

Ledighedstallene for august måned, som blev offentliggjort den 29. september 2016, er blevet korrigeret. Ledigheden er nu på 113.500 fuldtidspersoner.

Danmarks Statistik har korrigeret ledighedstallene for august måned på grund af fejlbehæftet indberetning af visitationskategorier for kontanthjælpsmodtagere. Fejlen har betydet en mindre overvurdering af antallet af jobparate på ca. 1.600 fuldtidspersoner. Revisionen medfører dermed et lavere niveau for brutto- og nettoledigheden, mens revisionen ikke ændrer på udviklingen i ledigheden over tid.

Ledigheden er nu på 113.500 fuldtidspersoner og udgør dermed 4,3 procent af arbejdsstyrken.