Spring over hovedmenu

NYHED / 25-10-2016

Ministeren skal i samråd om arbejdsskadesager for veteraner

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen er kaldt i samråd om arbejdsskadesager for veteraner og skal blandt andet redegøre for sagsbehandlingstider.

Beskæftigelsesudvalget har kaldt ministeren i samråd om arbejdsskadesager for veteraner onsdag den 9. november 2016.

På samrådet skal ministeren blandt andet redegøre for sagsbehandlingstider og processer i forhold til arbejdsskadesager for veteraner, og om ministeren vil igangsætte yderligere initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Lennart Damsbo-Andersen (S).