Spring over hovedmenu

NYHED / 16-12-2016

Lovforslag om sygedagpengemodtageres ret til feriedagpenge 2. behandles

Folketinget 2. behandler i dag et lovforslag, der harmoniserer sygedagpengemodtageres ret til at optjene feriedagpenge.

Retten til at optjene feriedagpenge under et sygedagpengeforløb ophæves for sygedagpengemodtagere, der er medlem af a–kasse. Det fremgår af lovforslaget, L 86, som Folketinget 2. behandler i dag, fredag den 16. december 2016. 

Efter de nuværende regler kan medlemmer af en a-kasse optjene ret til feriedagpenge i et sygedagpengeforløb, mens sygedagpengemodtagere, der ikke er medlem af a-kasse, ikke kan optjene feriedagpenge.

Lovforslaget udspringer af finanslovsaftalen for 2017.