Spring over hovedmenu

NYHED / 09-01-2017

Nu kan der ansøges til den centrale pulje for en særlig beskæftigelsesindsats

Den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats er netop meldt ud for 2017 og kan ansøges indtil 1. februar.

Private foreninger og virksomheder, samt kommunale og statslige institutioner kan frem til 1. februar søge om midler fra den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats.

Formålet med puljen er at støtte analyse-, forsøgs- og udviklingsprojekter, der supplerer den beskæftigelsespolitiske indsats.

Der kan i år, hvor puljen er på 3,3 mio. kr., søges om tilskud indenfor to overordnede temaer:

  • En forstærket indsats for at hjælpe især faglærte dimittender og andre nyuddannede ind på arbejdsmarkedet.
  • Indsatser til at afhjælpe udfordringer med at rekruttere ufaglært arbejdskraft.