Spring over hovedmenu

NYHED / 07-02-2017

Antallet af offentligt forsørgede falder

Antallet af offentligt forsørgede er faldet med ca. 14.000 fuldtidspersoner de seneste seks måneder, viser ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet.

Antallet af offentligt forsørgede steg markant frem mod midten af 1990erne, men siden da er antallet faldet med ca. 200.000 fuldtidspersoner.

Det fremgår også af opgørelsen, at antallet af offentligt forsørgede er faldet med ca. 14.000 fuldtidspersoner de seneste seks måneder.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- Det er glædeligt, at færre bliver forsørget af det offentlige. Det går godt på arbejdsmarkedet, og vi kan se, at beskæftigelsen stiger og har gjort det i en længere periode. Regeringen har ambitioner om at løfte endnu flere ud af offentlig forsørgelse, og derfor vil vi lette skatten på arbejde, som skal gøre det mere attraktivt at tage et arbejde.

Analyse om antallet af offentligt forsørgede (PDF)