NYHED / 21-03-2017
Beslutningsforslag: Bedre vilkår for børn i underholdningsbranchen
Folketinget 1. behandler tirsdag et beslutningsforslag stillet af SF om bedre vilkår for børn i underholdningsbranchen.
SF har stillet et beslutningsforslag om bedre vilkår for børn i underholdningsbranchen, som Folketinget 1. behandler tirsdag. Med beslutningsforslaget vil SF forpligte regeringen til at gennemgøre tre konkrete tiltag:
- Arbejdstilsynet skal overtage politiets opgave med at give arbejdstilladelser til børn under 13 år, så det er Arbejdstilsynet, der håndterer alle ansøgninger og sager om børn, der arbejder i underholdningsbranchen. Samtidig skal Arbejdstilsynet fremover give tilladelse til deltagelse i talentshow for børn under 13 år.
- Børn over 13 år, der deltager i talentshow, skal være omfattet og beskyttet af arbejdsmiljøloven.
- Børn under 13 år og deres forældre skal have klageadgang, hvis de er utilfredse med noget i forløbet.