Spring over hovedmenu

NYHED / 30-03-2017

Tre ministre i samråd om arbejdsmiljøet på offentlige arbejdspladser

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen er torsdag i samråd sammen med fungerende sundhedsminister Karen Ellemann og ældreminister Thyra Frank. Samrådet handler om arbejdsmiljøet på offentlige arbejdspladser.

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har kaldt beskæftigelsesministeren, sundhedsministeren og ældreministeren i samråd om arbejdsmiljøet på offentlige arbejdspladser på baggrund af Arbejdstilsynets påbud og straksforbud samt kritik af arbejdsmiljøet på blandt andet hospitaler og plejecentre.

De tre ministre skal under samrådet redegøre for, hvad de vil gøre for at forbedre arbejdsmiljøet på offentlige arbejdspladser.

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) og Lennart Damsbo-Andersen (S).