NYHED / 07-04-2017
Forespørgselsdebat om pensionsalder
Regeringens planer om at hæve pensionsalderen er til debat, når beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen fredag tager til forespørgselsdebat i Folketinget.
Fredag er der forespørgselsdebat i Folketinget om pensionsalderen. Forespørgslen, F 36, handler om regeringens planer om at forhøje pensionsalderen, hvor beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen blandt andet skal forholde sig til en landsdækkende underskriftsindsamling mod højere pensionsalder, som 3F står bag.
Forespørgselsdebatten sker på initiativ fra Karsten Hønge, Kirsten Normann Andersen og Jacob Mark, som alle er medlem af Socialistisk Folkeparti.