Spring over hovedmenu

NYHED / 21-04-2017

Samråd om skattefri efterlønspræmie

Beskæftigelsesministeren skal den 3. maj 2017 i samråd om beslutningsforslaget B 145, som handler om udbetaling af skattefri efterlønspræmie.

Ved et samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg den 3. maj skal beskæftigelsesministeren redegøre for sin holdning til beslutningsforslaget B 145 om udbetaling af skattefri efterlønspræmie.

Med beslutningsforslaget foreslås det at ændre reglerne om udbetaling af skattefri efterlønspræmie, så seniorfridage, som er betalt via pensionsudbetalingen, ikke skal modregnes i efterlønspræmien.

Samrådet er indkaldt på initiativ af Finn Sørensen, Henning Hyllested og Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten, som også står bag beslutningsforslaget.