Spring over hovedmenu

NYHED / 02-06-2017

Ny kampagne skal forebygge arbejdsulykker i landbruget

De fleste ulykker i landbruget sker i arbejdet med kvæg og svin. En ny kampagne fra Arbejdstilsynet skal forebygge arbejdsulykker og hjælpe landmænd med at styrke sikkerheden på arbejdspladsen.

Landbruget er en branche, der er udsat for mange alvorlige arbejdsulykker. Særligt arbejdet med kvæg og svin er risikofyldt, og antallet af arbejdsulykker med disse dyr er stigende. Således sker fire ud af ti alvorlige arbejdsulykker hos mælkeproducenterne i håndteringen af køer, og i svineproduktionen står svin for en fjerdedel af ulykkerne.

Derfor lancerer Arbejdstilsynet nu en kampagne i samarbejde med BAU Jord til Bord, 3F, GLS-A, Landbrug & Fødevarer og SEGES, der skal forebygge arbejdsulykker med dyr og hjælpe landmænd og deres ansatte med at styrke sikkerheden på arbejdspladsen.