NYHED / 18-08-2017
10.800 færre på kontanthjælp på et år
Fra april 2016 til april 2017 er antallet af personer i kontanthjælpssystemet faldet med 10.800 fuldtidspersoner, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.
Antallet personer i kontanthjælpssystemet er faldet med 10.800 fuldtidspersoner – svarende til 7 procent – fra april 2016 til april 2017, når der tages højde for sæsonudsving.
I april 2017 var der i alt 145.700 fuldtidspersoner på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse mod 156.500 i april 2016.
Det årlige procentvise fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere fra april 2016 til april 2017 er det største siden højkonjunkturen i 2005-2008.