Spring over hovedmenu

NYHED / 24-11-2017

To nye puljer skal modvirke mangel på arbejdskraft

Der er netop udmeldt to puljer, der skal modvirke mangel på arbejdskraft. Puljerne udspringer af en initiativpakke, som forligspartierne bag beskæftigelsesreformen blev enige om tidligere på måneden.

Forligspartierne bag beskæftigelsesreformen blev den 9. november 2017 enige om, at der her og nu skal igangsættes en række initiativer, der kan modvirke mangel på arbejdskraft.

Et af initiativerne handler om at opkvalificere ledige til job, der udspringer af større infrastruktur- og anlægsprojekter. Et andet initiativ handler om at styrke jobcentrenes service over for virksomheder, der mangler arbejdskraft.

De to initiativer, er netop meldt ud i to ansøgningspuljer. I den ene pulje er der afsat 42 millioner kroner i 2017 til at opkvalificere dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, så de kan indgå i fx større infrastruktur- eller anlægsprojekter. I den anden pulje er der afsat 20 millioner kroner i 2017 til at udvikle jobcentrenes samarbejde med virksomheder, der mangler arbejdskraft.

Begge puljer kan søges af kommuner og ansøgningsfristen er onsdag den 13. december 2017.