Spring over hovedmenu

NYHED / 14-12-2017

Ret til sygedagpenge er på plads for alvorligt syge

Sygemeldte med en livstruende, alvorlig sygdom får også fremover ret til sygedagpenge, selvom deres sygedagpengeret er udløbet.

Alle partier i Folketinget har torsdag, 14. december 2017, vedtaget et lovforslag, der permanentgør en ordning med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom. Den midlertidige ordning startede op 1. januar 2016 og udløber 31. december 2017.

Det betyder, at en person, som får en livstruende, alvorlig sygdom, har ret til sygedagpenge fra kommunen, selvom personen på første fraværsdag allerede har opbrugt retten til sygedagpenge. Det samme gælder for en person, som allerede er overgået til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, men som undervejs får konstateret en livstruende, alvorlig sygdom.

Lovforslaget træder i kraft 1. januar 2018, hvor den midlertidige ordning, netop er udløbet.