Spring over hovedmenu

NYHED / 03-01-2018

Søg om midler til en særlig beskæftigelsesindsats

Nu åbnes ansøgningsrunden for 2018 til den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats. Der kan søges om midler til analyse-, forsøgs- og udviklingsprojekter, som supplerer den beskæftigelsespolitiske indsats.

Beskæftigelsesrådet indkalder til ansøgninger til den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats, og det er besluttet, at der i år kan søges inden for følgende tre hovedområder:

  • Løfte indsatsen for at opkvalificere ledige
  • Styrke indsatsen for at inkludere flere på kanten af arbejdsmarkedet
  • Nedbringe dimittendledigheden

Puljen er i år på 4,2 millioner kroner, som uddeles til analyse-, forsøgs- og udviklingsprojekter, som på hver deres måde bidrager til at supplere den eksisterende beskæftigelsespolitiske indsats. Puljen kan søges af både private virksomheder og foreninger samt kommunale og statslige institutioner frem til den 1. februar 2018.