Spring over hovedmenu
""
Regler om, hvad sundhedsfaglig rådgivning i et jobcenter kan og ikke kan indeholde, er i fokus ved samrådet onsdag. Foto: Colourbox.com

NYHED / 23-05-2018

Samråd om lægeundersøgelser på Jobcenter

Beskæftigelsesministeren og sundhedsministeren er indkaldt til samråd i Folketinget om lægeundersøgelser på Jobcenter Lærkevej i København.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og sundhedsminister Ellen Trane Nørby skal onsdag i samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Samrådet handler om Jobcenter Lærkevej og deres praksis med lægeundersøgelser af syge borgere på jobcentret. Beskæftigelsesministeren vil blandt andet benytte lejligheden til at gennemgå reglerne om, hvad sundhedsfaglig rådgivning i et jobcenter kan og ikke kan indeholde.

På samrådet skal ministeren forholde sig til fem spørgsmål:

  • Om ministeren finder jobcenterets praksis etisk forsvarlig?
  • Om det, der er foregået i jobcenteret, har været ulovligt?
  • Om øremærkede statslige tilskud har betalt for lægeundersøgelserne?
  • Om andre kommuner har eller har haft en lignende praksis?
  • Hvilke initiativer ministeren vil tage med henblik på at sikre, at den beskrevne praksis ikke finder sted i andre kommuner?

Samrådsspørgsmålene til sundhedsministeren handler om de berørtes patient- og retssikkerhed.