Kortvarig stress kan få os til at præstere bedre og udvikle os, men langvarig og usund stress kan derimod få konsekvenser for den enkelte danskers sundhed og tilknytning til arbejdsmarkedet såvel som de nære relationer til venner og familie.

Hele 25 procent af danskerne var ifølge den seneste Nationale Sundhedsprofil stressede i 2017. Det er en stigning fra 21 procent i 2010. Og hele 41 procent af de unge kvinder mellem 16 og 24 år følte sig stressede.  

Det er ifølge regeringen et problem, som skal løses bredt og gennem dialog på tværs af en række samfundsområder. Derfor nedsætter seks ministre i dag et nationalt stresspanel.  

Panelet består af 11 eksperter, som de kommende måneder skal diskutere emner som kort- og langvarig stress, stresshåndtering, forebyggelse, work/life-balance, sociale medier og perfekthedskulturen blandt unge.

Emnerne deles op i fire temamøder, hvor panelet med deltagelse af ministrene skal komme med tre løsningsforslag ved afslutningen af hvert møde. Som formand for panelet udpeger regeringen Anette Prehn, sociolog, foredragsholder og forfatter til fem bøger og syv minibøger om hjernens spilleregler og disses betydning for socialt samspil og mental sundhed.  

Panelet skal se på årsagerne til stress, som spænder bredt – det kan komme af alt fra alvorlige begivenheder som skilsmisse, tab af ægtefælle, alvorlig sygdom eller fyring – eller på grund af belastninger på arbejdet, uddannelse, manglende fritid, manglende hvile eller konflikter på arbejdet/uddannelsesinstitutionen eller i privatlivet. Ofte skyldes langvarig stress, at man er belastet på flere livsområder samtidig.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby siger:

- Vi har et fælles ansvar, når det gælder stress – for det kan ramme os alle - ung som ældre. Langvarig og usund stress kan få alvorlige konsekvenser for helbredet i form af depression, angst, hjertekarsygdomme og på en række andre områder. Særligt hos de unge kvinder ser vi en meget bekymrende stigning i stress og psykisk sårbarhed. Vi har derfor behov for bredt funderede løsninger – for stress og stigende psykisk mistrivsel løses ikke bare med et knips fra Christiansborg. 

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- Stress er et alvorligt problem, som vi skal forholde os til som samfund og på arbejdspladsen. Stress må ikke være noget, man gemmer væk og slår hen for længe, fordi så vokser problemerne. Her har arbejdsgiverne en vigtig opgave. Vi har tidligere nedsat et ekspertudvalg, der er ved at se på, hvordan Arbejdstilsynet bliver bedre til at spotte dårligt psykisk arbejdsmiljø. Og jeg ser også frem til at se stresspanelets anbefalinger, fordi det er afgørende, vi får vendt udviklingen. 

Børne- og socialminister Mai Mercado siger:

- Stress rammer den enkelte, men påvirker i den grad hele familien. Jeg er dybt bekymret over, at flere og flere børn og unge rammes af angst, depression og andre psykiske vanskeligheder. Vi skal blive bedre til at passe på hinanden, og derfor står det også højt på min politiske dagsorden at få styrket indsatsen mod psykisk sårbarhed blandt børn og unge.  

Undervisningsminister Merete Riisager siger:

- Det er dybt bekymrende, at en femtedel af 8. klasseeleverne føler sig pressede. I stedet for at slå automatpiloten til og beskylde karakterer og test for at være årsagen skal vi diskutere, hvad der presser de unge. De voksne må tage ansvar og skabe trygge rammer, fællesskab og mening. De skal opløse den usunde perfekthedskultur, der får de unge til at føle, at de ikke er gode nok. Det håber jeg, at stresspanelet kan være med til at sætte på dagsordenen. 

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers siger:

- Alt for mange unge har ondt i livet og føler sig stressede. Jeg vil starte en debat med studerende, undervisere og ledelser på de videregående uddannelser om, hvordan vi kan hjælpe unge til at blive mere robuste, så de kan klare pres, og ikke er bange for at begå fejl. Vi skal have en studiekultur, hvor man bliver udfordret, men uden at det ender i stress. 

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen siger:

- Alt for mange unge er stressede og mistrives. Det gælder især pigerne, hvor over 40 procent har et højt stressniveau. Desværre går tallene den forkerte vej. Der er behov for mere viden om, hvorfor de unge er så stressede, så vi kan vende udviklingen. Det gælder særligt viden om hvad digitaliseringen og sociale medier har af betydning for stress. Det kan stresspanelet hjælpe med.