Spring over hovedmenu
""
På blot to år er der markant flere ikke-vestlige mænd, der er forladt kontanthjælpssystemet til fordel for et job. Foto: Colourbox.com

NYHED / 28-09-2018

Tredobling af ikke-vestlige mænd fra kontanthjælp til job på to år

Kun syv procent eller 2.100 af de ikke-vestlige mænd skiftede i 2015 kontanthjælpen ud med job. Sidste år var det tal steget til 20 procent eller 5.600 personer. Altså tæt på tre gange så mange, viser en analyse fra Beskæftigelsesministeriet.

Beskæftigelsesministeriet har undersøgt udviklingen i ikke-vestlige indvandreres afgang fra kontanthjælpssystemet og deres efterfølgende arbejdsmarkedsstatus.

Analysen viser overordnet at:

  • Andelen af ikke-vestlige indvandrere, der afgår fra kontanthjælpssystemet i løbet af året, er steget fra 20 procent i 2015 til 34 procent i 2017.
  • Den stigende afgang fra kontanthjælpssystemet skyldes især øget afgang til beskæftigelse og selvforsørgelse. Andelen af ikke-vestlige indvandrere, der afgår til beskæftigelse, er steget fra 6 procent i 2015 til 14 procent i 2017.
  • Især mændene har bidraget til at øge afgangen til beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere. Mens 7 procent af mændene afgik til beskæftigelse i 2015, fandt 20 procent beskæftigelse i 2017. Det er en større andel end blandt mænd med dansk baggrund.

Læs mere i analysen (PDF)