

NYHED / 24-10-2018
Ministeren er kaldt i to samråd om arbejdsmiljø
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har onsdag været i to samråd om henholdsvis psykisk arbejdsmiljø og taxachaufførers lange arbejdstider, der kan være til fare for trafiksikkerheden.
Beskæftigelsesministeren har i dag, 24. oktober 2018, været i to samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg.
Det ene samråd handlede om psykisk arbejdsmiljø. Her er ministeren blevet bedt om at kommentere FTF’s tre forslag til en forbedret forebyggende indsats på det psykosociale arbejdsmiljøområde. Ministeren er desuden blevet bedt om at redegøre for sit arbejde med borgernes indsendte forslag til bedre arbejdsmiljøregler.
Læs mere om samrådet på Folketingets hjemmeside
Det andet samråd handlede om danske taxachaufførers gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, der ligger på over 56 timer, og at mange chauffører føler sig trætte på arbejde, hvilket udgør en risikofaktor for trafiksikkerheden.
Læs mere om samrådet på Folketingets hjemmeside