Spring over hovedmenu

NYHED / 11-10-2018

Velkommen til Kulturnat i Beskæftigelsesministeriet

Besøg os på adressen Ved Stranden 8 i København. Kom på rundvisning, mød måske ministeren, Troels Lund Poulsen, i hjørneværelset eller departementschefen, tip en 13’er og spis popcorn til.

Beskæftigelsesministeriet åbner igen i år dørene for kulturnatsgæster. Besøg os, og kom med rundt i vores hus og hør, hvordan man laver beskæftigelsespolitik. Du møder måske ministeren, Troels Lund Poulsen, i hjørneværelset eller departementschefen.

Vær embedsmand for en stund, og få et kig ind i det politiske maskinrum. Afslut med en quiz, mens du spiser popcorn, og få chancen for at vinde en frokostaftale med ministeren. Børn kan deltage i en tegnekonkurrence og måske vinde fredagsslik.

Vi åbner kl. 18, og sidste rundvisning er kl. 22.30.