Spring over hovedmenu

NYHED / 30-11-2018

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø skal have ny direktør

Beskæftigelsesministeriet har indgået en fratrædelsesaftale med direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Inger Schaumburg.

Departementschef Jakob Jensen udtaler i den forbindelse:

- Nu hvor Ekspertudvalget om arbejdsmiljø har afsluttet sit arbejde, er Inger Schaumburg og jeg enige om, at det er tid til ny ledelse af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Inger Schaumburg udtaler:

- De sidste 6 år har været meget spændende - især at arbejde sammen med de mange dygtige mennesker i NFA og Beskæftigelsesministeriet. Nu har jeg samlet set været på arbejdsmarkedet i over 40 år og vil gerne have mere tid til min familie og egne interesser. Desuden vil jeg overveje, hvordan jeg fortsat skal bringe min lægefaglige viden og mine ledelseserfaringer i spil i andre sammenhænge.

Stillingen som direktør vil blive slået op hurtigst muligt, og indtil stillingen er besat på ny, vil vicedirektør i Arbejdstilsynet Thomas Hjortenberg være konstitueret direktør for NFA.