Den tidligere komplekse og svært gennemskuelige økonomiske styring af kommunernes udgifter til aktivering bliver betydeligt forenklet, så kommunerne ikke længere modtager refusion for nogen indsatser og ikke for andre.

Forenklingen skal være med til at sikre, at kommunerne fokuserer beskæftigelsesindsatsen på, hvad der giver mest mening for den enkelte borger, og ikke på, hvad der på kort sigt giver mest i statslig medfinansiering.

Lovforslaget, som Folketinget har vedtaget torsdag den 13. december, indebærer, at statens refusion på 50 procent af kommunernes udgifter til vejledning og opkvalificering samt mentorstøtte afskaffes. I stedet bliver kommunerne under et kompenseret gennem bloktilskuddet og får på den måde fortsat dækket deres udgifter.

Lovforslaget ændrer ikke ved borgernes rettigheder og pligter i beskæftigelsesindsatsen. Borgerne skal fortsat have de aktive tilbud, som kan hjælpe dem i job. Tilbud i virksomheder er noget af det, som virker bedst, men vurderer kommunen, at fx vejledning og opkvalificering er det rette for den enkelte, så kan kommunen fortsat tilbyde det. Med lovforslaget sikres det nu, at kommunen ikke skeler til kommunekassen og vælger den indsats, som giver størst refusion, men tager udgangspunkt i borgeren, og hvad der skal til for at hjælpe borgeren i job. 

Lovforslaget ventes at medføre mindreudgifter for ca. en milliard kroner.

Find det vedtagne lovforslag på Folketingets hjemmeside