Spring over hovedmenu
To beslutningsforslag 1. behandles i Folketinget torsdag. Begge forslag blev fremsat tilbage i starten af december af Karsten Hønge, Kirsten Normann Andersen og Jacob Mark fra SF. Foto: Colourbox.com

NYHED / 28. februar 2019

Beslutningsforslag behandles i Folketinget

To beslutningsforslag skal 1. behandles i Folketinget torsdag. Et om statslig refusion og et om borgerstyrede budgetter.

De to beslutningsforslag, der skal 1. behandles i Folketinget torsdag den 28. februar 2019, har fokus på henholdsvis at ændre den statslige refusion af kommunernes udgifter til offentlige ydelser og at udbrede borgerstyrede budgetter.

B 61 om statslig refusion af kommunernes udgifter til offentlige ydelser

Formålet med beslutningsforslaget er at sikre, at kommunerne ikke eller kun i begrænset omfang har en økonomisk fordel ved at tildele borgerne en lav offentlig ydelse. Det skal ved at ændre den statslige refusion af kommunernes udgifter til offentlige ydelser, så staten refunderer kommunerne i kroner og øre fremfor i procentdel af ydelsesudgiften, og ved justere udligningssystemet, så kommunerne ikke har en stærk økonomisk interesse i at fastholde borgerne på en lav ydelse.

Forslaget er stillet af Karsten Hønge (SF), Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF).

Find beslutningsforslaget på ft.dk

B 63 om borgerstyrede budgetter

Formålet med forslaget er at fremme kommuners brug af borgerstyrede budgetter og sikre, at alle kommuner har mulighed for at arbejde med borgerstyrede budgetter i indsatsen for jobparate kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i mere end et år.

Med forslaget får borgeren mulighed for valgfrit at disponere over midlerne uden at blive trukket i ydelsen.

Forslaget er stillet af Karsten Hønge (SF), Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF).

Find beslutningsforslaget på ft.dk