Spring over hovedmenu
To ministerier stod bag konferencen om at få flere mennesker med handicap i job. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen rundede dagen af, mens børne- og socialministeren Mai Mercado bød velkommen. Foto: Beskæftigelsesministeriet.

NYHED / 15. marts 2019

Konference om handicap: ”Mennesker er ikke diagnoser”

Beskæftigelsesministeren og børne- og socialministeren var onsdag den 6. marts 2019 værter ved en fælles konference om indsatsen for at få flere borgere med handicap i job. Nordea, tømrerfirmaet Egerbyg og Coop var inviteret for at give deres besyv med – og de havde masser af gode erfaringer at dele ud af.

På ét og samme sted er folk fra jobcentre, virksomheder, kommuner, organisationer, foreninger og ministerier samlet. Alle med ét fælles mål. Nemlig at diskutere, hvordan man får flere borgere med handicap i job.

Konferencen i DGI-byen i København danner rammen for startskuddet til en fireårig indsats for at få flere mennesker med handicap ind på arbejdsmarkedet, som er iværksat af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og børne- og socialminister Mai Mercado.

I beskæftigelsesministerens afslutningstale gjorde han da også opmærksom på, at kommunerne skal arbejde målrettet med at få borgere med handicap i beskæftigelse, og at der er behov for et større og bredere samarbejde mellem forvaltning og politikere.

- Det er min klare forventning, at den målrettede indsats kommer til at gøre en forskel. Men denne indsats kan ikke stå alene. Den kræver, at vi løfter i flok. Der er heldigvis mange gode og inspirerende indsatser i gang rundt omkring i landet, hvilket jeg synes er blevet bekræftet i dag, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i sin tale. 

I tømrerfirmaet Egerbyg er der plads til alle. Så længe man kan møde til tiden og finde ud af at ringe, hvis man er syg, fortæller Jørgen Damkiær, direktør i Egerbyg. Foto: Beskæftigelsesministeriet.

”Vi tager hensyn til hinanden”

En af dem, der har succes med at ansætte personer med handicap, er tømrerfirmaet Egerbyg i Hvidovre. Egerbyg har gennem flere år beskæftiget primært psykisk sårbare personer med for eksempel angst og spiseforstyrrelser.

Grundlægger og partner i Egerbyg, Jørgen Damkiær, skyder på, at cirka 70 procent af de ansatte har et handicap. Men han har faktisk ikke talt det, fordi der i Egerbyg ikke er noget eller nogle medarbejdere, der er mere ”normale” eller ”forkerte” end andre, fortæller han til konferencesalen.

Den store udfordring på arbejdsmarkedet ligger ifølge Jørgen Damkiær i måden, virksomheder og jobcentre italesætter handicap på.

- Vi skal se personer med handicap som en ressource frem for en begrænsning. Det handler om, hvordan vi italesætter det og ikke ser dem som diagnoser, fortæller han.

Autistens udfordringer kan for os være en spidskompetence, siger Jens Romundstad, der er HR-direktør i Coop. Foto: Beskæftigelsesministeriet.

Et handicap i en sammenhæng, en spidskompetence i en anden

HR-direktør i Coop, Jens Romundstad, starter sit oplæg med at fortælle om et besøg i en Fakta butik, hvor han fik øjnene op for en ung mand, der var ualmindelig god til at holde orden på tilbudshylderne, som ellers godt kan have en tendens til hurtigt at blive rodede. Etiketterne pegede alle samme retning, og hylderne var fuldstændig rene. Det var først bagefter, at Jens Romundstad fandt ud af, at den unge mand var autist.

- Autistens udfordringer kan for os være en spidskompetence, fortæller han under sit oplæg og understøtter det med, at en autist’ sans for detaljer rækker meget længere end de flestes, og det bør udnyttes.

I dag har Coop-koncernen omkring 100 ansatte med forskellige former for psykiske eller fysiske handicap, og de har 40 mere på vej. De samarbejder blandt andet med ”Klar Til Start”, der hjælper og træner borgere med handicap i at komme i arbejde.

Vores medarbejdere med en form for autisme har fået en fast plads i omklædningsrummet, som giver dem en særlig tryghed, fortæller Camilla Beckmann, HR-chef i Nordea Foto: Beskæftigelsesministeriet.

”On-board”

I Nordea har de også succes med at få borgere med handicap med ”on-board”. Med Nordeas ”On-board”-program fik Nordea iværksat tredags workshops og forløb for 100 ansøgere, som har betydet, at de nu har fastansat syv medarbejdere i IT-afdelingen, som alle har en form for autisme.

Medarbejderne hjælper blandt andet med at programmere og lave dataudtræk. Det har været sådan en succes, at Nordeas næste mål er at få bredt deres ”On-board”-program ud til flere afdelinger i organisationen. 

- Vi har fået en arbejdsom medarbejdergruppe, der er meget fokuseret, effektive og ekstrem gode til regler, fortæller Camilla Beckmann, som er HR-chef i Nordea.

Flere kommuner er gået forrest

Tre kommuner var også blandt oplægsholderne. Aarhus Kommune har skabt ”øvebaneforløb”, hvor voksne med udviklingshæmning og/eller udviklingsforstyrrelser kan få afprøvet deres kompetencer på en arbejdsplads.

I Gentofte Kommune tilbyder man igennem et særligt uddannelsesforløb (STU) både afklaring, kompetenceudvikling, ressourceforløb, støttet beskæftigelse og jobformidling til mennesker med særlige behov. Et af målene med uddannelsen er at forberede eleverne til arbejdslivet ved at udvikle faglige og sociale kompetencer.

Fredericia Kommune er en del af projektet ”Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap”, der er iværksat af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Projektet består blandt andet i at screene borgere og dermed opspore borgere med handicap, så der kan sættes et særligt forløb i gang for dem med virksomhedsrettede indsatser.

Fireårig indsats for at få borgere med handicap i job

Med satspuljen for 2019 blev der afsat godt 128 millioner kroner i perioden 2019-2022 til at opruste indsatsen på handicapområdet, så flere kan blive en del af arbejdsmarkedet. I aftalen indgår 11 initiativer. Udvalgte initiativer er:

  • Aldersgrænsen for hjælpemidler til job afskaffes, så det ikke er mangel på hjælpemidler, der afgør, hvornår man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
  • Smidigere overgange mellem sektorer, hvis man har et hjælpemiddel. Det betyder fx, at når man afslutter en uddannelse, så kan man beholde sit hjælpemiddel i op til tre måneder. Hidtil har man skullet aflevere det, så snart uddannelsen var afsluttet.
  • Kommunerne får pligt til at træffe afgørelse inden for fire uger, når en borger søger om at få en fornyet bevilling af hjælpemidler.
  • Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal udvikle et koncept for et kompetencekort, som personer med handicap kan bruge til deres jobansøgninger.

Regeringens mål er, at 13.000 personer med et større handicap skal i job frem mod 2025. Målet indgår i de beskæftigelsesmål, som beskæftigelsesministeren har meldt ud til kommunerne for 2019.

Satspuljeaftalen for 2019