Spring over hovedmenu
Folketinget byder fredag på behandlinger og debat på beskæftigelsesområdet. Foto: Colourbox.com

NYHED / 05. april 2019

Fire lovforslag og en forespørgsel er på programmet i Folketinget

Fredag 1. behandles fire lovforslag på beskæftigelsesområdet. Det drejer sig blandt andet om forenklingen af beskæftigelsesindsatsen. Derudover er der forespørgselsdebat om reformen af førtidspension og fleksjob.

Når Folketinget slår dørene op på fredag, den 5. april, er der masse af beskæftigelsespolitik på programmet. Fire lovforslag, der blev fremsat henholdsvis den 13. og 27. marts skal 1. behandles i Folketinget.

Hertil er beskæftigelsesministeren inviteret til forespørgselsdebat om evalueringen af reformen af førtidspension og fleksjob.

Læs mere om forespørgslen F 35 på ft.dk

De fire lovforslag, der behandles, ridses kort op her:


Lovforslag L 196
Med lovforslaget bliver det muligt at erstatte det risikobaserede tilsyn med det helhedsorienterede tilsyn i bygge- og anlægsbranchen.

Baggrunden er gode erfaringer med et forsøg med en ny tilsynsmetode i bygge- og anlægsbranchen. Tilsynsmetoden Helhedsorienteret Tilsyn har betydet, at Arbejdstilsynet er blevet mere effektivt.

L 196 på ft.dk


Lovforslag L 209
Lovforslaget, der udmønter aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats. Lovforslaget vil blandt andet betyde færre og mere enkle proceskrav i beskæftigelsesindsatsen, og så er der lagt op til et fireårigt forsøg, hvor udvalgte a-kasser får ansvaret for kontakten til dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første tre måneder af ledighedsforløbet.

L 209 på ft.dk


Lovforslag L 210
Lovforslaget er en del af den samlede udmøntning af aftalen om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen.

Derudover udmønter lovforslaget to initiativer om handicap, der udspringer af satspuljeaftalen for 2019. Det ene initiativ handler om at fjerne aldersgrænsen for hjælpemidler til personer i job, mens det andet handler om at skabe smidigere overgange mellem sektorer for personer, der har fået bevilget hjælpemidler.

L 210 på ft.dk


Lovforslag L 2011
Med lovforslaget anerkendes skader, der er sket på arbejdet og skyldes arbejdet, som arbejdsulykker.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får samtidig mulighed for at træffe selvstændig afgørelse om anerkendelse, hvilket vil medføre, at flere borgere vil opleve at få anerkendt deres arbejdsulykke hurtigere. 

L 211 på ft.dk