Beskæftigelsesministeren diskuterer tiltag under Corona-krisen med EU-kolleger

Torsdag den 19. marts deltager beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i en videokonference med andre social- og beskæftigelsesministre i EU og beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit om COVID-19. Videokonferencen erstatter et EPSCO-rådsmøde i Bruxelles, der er blevet aflyst på grund af krisen.

Ministrene skal dele erfaringer, udfordringer og initiativer relateret til de beskæftigelsesmæssige og sociale følgevirkninger af COVID-19 udbruddet.

EU-Kommissionen fremlagde i sidste uge et investeringsinitiativ, der giver mulighed for, at 37 mia. euro (ca. 276 mia. kroner) kan bruges til håndtering af COVID-19, når der tages højde for national medfinansiering mv. 

Desuden foreslår Kommissionen, at EU’s Solidaritetsfond også skal dække offentlige sundhedskriser. I fonden, der indtil nu har haft til formål at støtte medlemslande i tilfælde af naturkatastrofer, ligger der op til 800 mio. euro i tilgængelige midler i 2020.

Der er i forvejen mulighed for at søge om støtte til afskedigede lønmodtagere i Globaliseringsfonden under betingelserne i den nuværende og fremtidige forordning, hvor der er afsat op til 179 mio. euro i år. 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

- EU-landenes økonomier er vævet tæt sammen. Det, vi gør i det ene land, har konsekvenser hos de andre. Derfor er det vigtigt, at alle medlemslande bidrager til at begrænse konsekvenserne af den meget svære situation, hele EU står i, så meget som overhovedet muligt. 

- Erfaringerne fra finanskrisen viser, at det ikke er nok at redde ’systemet’. Vi skal sørge for, at initiativerne også gør en forskel for lønmodtagere. De initiativer, vi har taget i Danmark for at afbøde konsekvenserne af COVID19, vil jeg selvfølgelig dele med mine kolleger i EU. 

- Det er derfor afgørende, at Kommissionen kommer på banen og bringer alle eksisterende instrumenter i kraft for at holde hånden under virksomheder og lønmodtagere. I dag er kontrollen med anvendelsen af de relevante EU-midler, som fx strukturfondsmidlerne, høj, og det gør det svært at håndtere en krisesituation, hvor vi har behov for at handle. 

- Der er behov for, at Kommissionen handler hurtigt og skaber maksimal fleksibilitet i forhold til de forskellige EU-regler og programmer, hvis vi skal kunne afbøde de værste konsekvenser for økonomien. 

- Det betyder, at vi skal udvide nogle af EU-fondenes anvendelsesområder. Det er afgørende, at Kommissionen lynbehandler nationale støtteordninger – det er jeg glad for, at Kommissionen allerede har gjort med den danske kompensationsordning til arrangører af større aflyste begivenheder.