Spring over hovedmenu
Folketinget vedtager efter planen lovforslaget L 190 onsdag, der sikrer forsørgelse til borgere med ekstra risiko ved COVID-19-sygdom og deres pårørende

NYHED / 19-05-2020

Lovforslag om særlig risikogruppe hastebehandles i Folketinget

Lovforslaget, der sikrer forsørgelse til borgere med ekstra risiko ved COVID-19-sygdom og deres pårørende, blev tirsdag fremsat og førstebehandlet i Folketinget. Lovforslaget færdigbehandles onsdag.

Tirsdag den 19. maj 2020 fremsatte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard et lovforslag om forsørgelse til personer i den særlige risikogruppe.

Lovforslaget, L 190, udmønter den politiske aftale, som regeringen og Folketingets partier indgik fredag den 15. maj 2020, og giver personer i den særlige risikogruppe for COVID-19 og deres pårørende mulighed for modtage løn eller sygedagpenge frem til 1. september. Arbejdsgivere, der udbetaler løn til medarbejdere i den særlige risikogruppe, mens de pågældende medarbejdere er hjemme, modtager sygedagpengerefusion i hele perioden.

Lovforslaget ventes færdigbehandlet og vedtaget i morgen onsdag.