NYHED / 03-06-2020
Ministeren besvarer to § 20-spørgsmål om lønkompensation
Lønkompensation for konfliktramte virksomheder er omdrejningspunktet for to mundtlige § 20-spørgsmål, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard onsdag er i Folketinget for at besvare.
Onsdag den 3. juni 2020 er beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i Folketinget, hvor han skal besvare to mundtlige § 20-spørgsmål, der begge handler om lønkompensationsordningen for virksomheder ramt af arbejdskonflikt.
§ 20-spørgsmål 1288 og 1290 om lønkompensation og arbejdskonflikt
Beskæftigelsesministeren skal forholde sig til følgende spørgsmål.
Spørgsmål 1288:
- Hvad er ministerens holdning til, at en virksomhed har måttet afskedige 200 medarbejdere på grund af ministerens ulovlige forvaltning af lønkompensationsordningen?
Spørgsmål 1290:
- Hvad er ministerens holdning til de vildledende oplysninger, som ministeren gav til Folketinget i »Notat – lønkompensation og konflikt« af 23. marts 2020?
Spørgsmålene er stillet af Ulla Tørnæs (V) og Troels Lund Poulsen (V).
Læs § 20-spørgsmål 1288 på Folketingets hjemmeside Læs § 20-spørgsmål 1290 på Folketingets hjemmeside