NYHED / 23-09-2020
Ministeren i samråd om udbetaling af feriemidler
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard skal onsdag i samråd om udbetaling af feriemidler og modregning i offentlige ydelser.
Ved samrådet i Folketingets Beskæftigelsesudvalg onsdag den 23. september 2020 skal beskæftigelsesministeren redegøre for:
- Hvorfor bliver gruppen af timelønnede og/eller deres partnere modregnet i sociale ydelser ved indberetningen af feriepengene og dermed reelt ikke er indbefattet i L207, selvom ministeren lovede, at udbetalingen af feriepenge ville ske uden modregning.
- Om der kan blive modregnet i andre ydelser, når de indefrosne feriepenge udbetales.
- Hvilke muligheder, der er for, at de udeladte grupper kan få genberegnet deres ydelser, i det tilfælde, der er sket modregning som følge af udbetalingen af de indefrosne feriepenge.
De tre samrådsspørgsmål er stillet af Jette Gottlieb (EL), Torsten Gejl (ALT) og Karsten Hønge (SF).