Spring over hovedmenu

NYHED / 01-02-2021

Skærpede tiltag for beskæftigelsesindsatsen og tilpasninger i Arbejdstilsynet fortsætter til 28. februar

Forlængelse af restriktioner i samfundet betyder samtidig, at de skærpede rammer for den COVID-19 tilpassede beskæftigelsesindsats samt arbejde i Arbejdstilsynet forlænges til og med den 28. februar.

Forlængelse af skærpede rammer for beskæftigelsesindsatsen

På baggrund af regeringens udmelding den 27. januar forlænges restriktionerne for beskæftigelsesindsatsen også.  

Det betyder, at de retningsliner om den COVID-19-tilpassede beskæftigelsesindsats, som blev udmeldt i december, fortsat vil være gældende til og med den 28. februar 2021. 

De supplerende restriktioner vedrørende beskæftigelsesindsatsen, som blev udstedt med ændring af bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19 vil ligeledes fortsat skulle gælde.  

Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet kommer fortsat på tilsyn på arbejdspladser, som ikke er nedlukkede.  

Arbejdstilsynet gennemfører på hovedparten af alle tilsynsbesøg en vejledning om forebyggelse af smitte med COVID-19 hos de ansatte.