Store forskelle i beskæftigelsesindsatsen i kommunerne til mandlige og kvindelige ikke-vestlige indvandrere

Færre kvinder med en ikke-vestlig baggrund er i beskæftigelse end ikke-vestlige mænd. Men der er også stor forskel i den beskæftigelsesindsats som kommunerne giver de to køn. Det er en af de mange oplysninger om kønsforskelle og ligestilling i staten, kommuner og regioner, man kan læse i Ligestillingsredegørelsen for 2020.

Hele 75 procent af borgere med ikke-vestlig baggrund, der er i løntilskudsjob, er mænd. De ikke-vestlige kvinder er til gengæld overrepræsenteret i forhold til ikke-vestlige indvandrermænd, når det gælder virksomhedspraktik. Erfaringer viser, at der kan være særlige barrierer for indvandrerkvinders arbejdsmarkedsdeltagelse, men borgerens køn bør ikke være den afgørende faktor for, hvilket beskæftigelsesrettet tilbud den enkelte få.

Over halvdelen af kommunerne forventer på baggrund af redegørelsen om kønsfordelingen i beskæftigelsesindsatserne at sætte initiativer i gang for at fremme ligestilling mellem ikke-vestlige indvandrerkvinder og -mænd.

Ligestillingsredegørelsen viser samtidig en anden markant forskel på ikke-vestlige mænd og kvinder. Af dem i ordinær uddannelse er 64 procent kvinder.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:

- Der kan naturligvis være forskel på kompetencerne, og hvor tæt man er på arbejdsmarkedet, men den markante forskel i tallene tyder på, at kommunerne bør have øje for kønsfordelingen. Det undrer mig, at andelen af ikke-vestlige kvinder, som er i løntilskud, er så lille.

- Der skal være et større fokus på at hjælpe ikke-vestlige kvinder i beskæftigelse. Efter årtiers svigt, hvor man i misforstået godhed ikke har stillet krav, så går det langt bedre i kommunerne med at få ikke-vestlige borgere ind på arbejdsmarkedet. Men der er fortsat en skævhed mellem kønnene, og der ligger et stort potentiale især i at få de ikke-vestlige kvinder ud af ledighedskøen. For dem selv og for samfundet.

- Det er også derfor, at regeringen arbejder på et udspil om, at man skal yde, hvad der svarer til en indsats på 37 timer for at modtage en ydelse fra det offentlige. Initiativet understøtter, at både kvinder og mænd skal have et arbejde, forsørge sig selv og bidrage til samfundet. Og hvis man ikke kan få et arbejde, skal man have en hverdag, som svarer til at gå på arbejde.

- Der kan ofte også ligge nogle kulturelle barrierer, og derfor glæder det mig, at der er så stor en andel i ordinær uddannelse blandt dem med ikke-vestlig baggrund, som er kvinder. Det giver en tro på, at billedet vil ændre sig til det bedre. 

Ligestillingsredegørelserne for 2020 viser også, at der stadig er stor forskel på, andelen af kvinder i topledelse og blandt medarbejderne i staten, kommuner og regioner. Fælles for det statslige, kommunale og regionale område er, at der fortsat er få kvinder på topchefniveau. I staten er 34 procent af topcheferne kvinder, i kommunerne er det 32 procent og i regioner 27 procent. For staten og kommunerne betyder det en stigning siden 2017, mens der for regionerne er sket et lille fald.