Spring over hovedmenu

NYHED / 15-02-2021

Torben Poulsen bliver ny formand for Beskæftigelsesrådet

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard udpeger Torben Poulsen til ny formand for Beskæftigelsesrådet frem til 31. maj 2022.

Torben Poulsen er tidligere hovedkasserer i Dansk Metal og leder af Metal A-kasse samt tidligere formand for Danske A-kasser. Han afløser adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder og tidligere justitsminister Lene Espersen.

Beskæftigelsesrådet består af arbejdsmarkedets parter fra både den private og offentlige sektor.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

- Jeg er utrolig glad for, at Torben Poulsen har sagt ja til formandsposten. Beskæftigelsesområdet har brug for alle gode kræfter, ikke mindst i kølvandet på corona-krisen, som desværre fortsat præger arbejdsmarkedet. Jeg vil samtidig gerne benytte lejligheden til at sige stort tak for indsatsen til Lene Espersen.