Spring over hovedmenu
""
Regeringens syn på et muligt direktiv om en EU-bestemt mindsteløn er temaet for to af de tre mundtlige § 20-spørgsmål, som beskæftigelses-og ligestillingsministeren besvarer i Folketinget onsdag.

NYHED / 17-03-2021

Ministeren besvarer tre § 20-spørgsmål i Folketinget onsdag

EU-bestemt mindsteløn og fremtidens dagpengeområde er temaerne for de tre mundtlige § 20-spørgsmål, ministeren onsdag besvarer i Folketinget.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard er onsdag den 17. marts 2021 at finde i Folketingssalen, når han ved Folketingets spørgetid skal besvare to mundtlige § 20-spørgsmål om EU-bestemt mindsteløn samt et spørgsmål om dagpengeområdet.

I to af spørgsmålene skal ministeren svare på, hvordan regeringen forholder sig til EU-Kommissionens forslag om et direktiv om en EU-bestemt mindsteløn, efter EU-Rådets Juridiske Tjeneste har fremsat en vurdering om, hvorvidt der er hjemmel til forslaget.

Endelig skal Hummelgaard forholde sig til, hvilke visioner og målsætninger han har på dagpengeområdet i fremtiden.

Mundtlige § 20-spørgsmål 1127 og 1128 om EU-bestemt mindsteløn

Ministeren skal forholde sig til følgende spørgsmål:

S 1127:

  • Hvad vil ministeren gøre nu, hvor vurderingen fra Rådets juridiske tjeneste vedrørende EU-bestemt mindsteløn er kommet?

S 1128:

  • Har vurderingen fra Rådets juridiske tjeneste ændret ved ministerens stillingtagen til EU-bestemt mindsteløn?

Spørgsmålene er stillet af Victoria Velasquez (EL).

Læs § 20-spørgsmål 1127 på Folketingets hjemmeside Læs § 20-spørgsmål 1128 på Folketingets hjemmeside

Mundtligt § 20-spørgsmål 1134 om visioner for dagpengeområdet

Ministeren skal forholde sig til følgende spørgsmål:

  • Hvad er ministerens vision og målsætning på dagpengeområdet, og vil ministeren herunder oplyse sin holdning til, hvad længden af dagpengeperioden bør være, hvad niveauet af dagpengesatsen skal være (kompensationsgrad og loft), samt hvad optjeningskravet skal udgøre?

Spørgsmålet er stillet af Jette Gottlieb (EL).

Læs § 20-spørgsmål 1134 på Folketingets hjemmeside