Spring over hovedmenu
Menstruationsprodukter
I Skotland har man indført gratis adgang til menstruationsprodukter som et tiltag for at løse ligestillingsproblemer. Hvorfor ikke indføre det samme i Danmark, mener forslagsstillerne bag beslutningsforslaget, B 173, der skal førstebehandles torsdag den 20. maj.

NYHED / 17-05-2021

Ti beslutningsforslag skal behandles i Folketinget

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaards kalender i uge 20 er præget af beslutningsforslag, der skal behandles i Folketinget. Ikke mindre end ti beslutningsforslag er på programmet. Ni af dem skal førstebehandles, og et enkelt om ATP's investeringer skal anden- og færdigbehandles.

Temaerne er mange, når Folketinget i denne uge behandler ni beslutningsforslag på beskæftigelsesområdet og et enkelt på ligestillingsområdet.

Peter Hummelgaard skal forholde sig til alt fra gratis menstruationsprodukter til at indføre flere optjeningsprincipper for danske velfærdsydelser og genindføre opholdskravet for ret til dagpenge. 

Mandag den 17. maj er der fire beslutningsforslag på programmet:

B 208 om ændret skattefradrag for kontingenter til fagforeninger

B 214 om at afskaffe feriepengesystemet

B 223 om at afskaffe modregningen af arbejdsindkomst i folkepensionen

B 250 om at ændre dagpengereglerne for iværksættere og selvstændigt erhvervsdrivende


Torsdag den 20. maj behandles to beslutningsforslag:

B 107 om hensyntagen til menneskerettigheder og miljø- og klimamæssig bæredygtighed i ATP's investeringer

B 173 om gratis adgang til menstruationsprodukter


Fredag den 21. maj er der fire beslutningsforslag på programmet:

B 185 om at indføre et optjeningsprincip for danske ydelser

B 206 om at indføre et coronatillæg til dagpengemodtagere

B 207 om at stoppe udhulingen af dagpengenes værdi

B 252 om at genindføre opholdskravet for ret til dagpenge