Spring over hovedmenu

NYHED / Ligestilling / 31-08-2021

Inspirationsmateriale viser vejen til en bredere talentpulje i dansk politik

Nyt inspirationsmateriale giver råd og inspiration til at arbejde med diversitet og flere kvinder i politik.

Danmark halter efter de øvrige nordiske lande, når man ser på kvinders repræsentation i politik. Efterårets kommunal- og regionsrådsvalg er en oplagt mulighed for at fremme diversitet og kvinder i politik. Men der er også behov for at arbejde mere langsigtet.

Derfor er der som led i et tværpolitisk samarbejde mellem S, V, SF, RV, EL og ALT nu udarbejdet et inspirationsmateriale ”Sådan får vi flere kvinder og diversitet i politik”, som partiorganisationer kan bruge i deres arbejde for at få en bredere talentpulje.

Materialet indeholder fem råd til, hvordan partier kan arbejde aktivt med området. Rådene har fokus på både ledelse, kulturforandring i partierne og brug af rollemodeller, og de følges op af en række konkrete anbefalinger og initiativer, der enten kan iværksættes her og nu eller implementeres over en længere periode. Derudover er der cases og gode eksempler fra erhvervs- og foreningslivet samt citater og fakta.

Materialet er blevet til på baggrund af interviews med mandlige og kvindelige politikere på tværs af partier og niveauer, erfaringer fra danske og internationale virksomheder samt en række andre nordiske landes arbejde med at fremme kvinders politiske engagement.

Kontakt

Pressevagt

51232830