Spring over hovedmenu
To kvinder og to mænd til møde
Hvordan regeringen vil dæmme op for uligeløn mellem kønnene på arbejdsmarkedet er temaet for onsdagens samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg.

NYHED / 29-09-2021

Onsdag byder på samråd om uligeløn mellem kønnene

Beskæftigelses- og ligestillingsministeren er onsdag i Folketinget, hvor han er kaldt i samråd om uligeløn mellem kønnene på det danske arbejdsmarked

Folketingets Ligestillingsudvalg har kaldt beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard i samråd om uligeløn onsdag den 29. september 2021.

Under samrådet skal ministeren forholde sig til, hvordan regeringen vil bidrage til at løse problemerne med uligeløn mellem kvinde- og mandsdominerede fag i Danmark.

Samrådsspørgsmål om problemerne med uligeløn mellem kønnene i Danmark

Beskæftigelses- og ligestillingsministeren skal forholde sig til følgende spørgsmål:

  • Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil bidrage til at mindske uligelønnen mellem kvindedominerede og mandsdominerede fag på de danske arbejdsmarked, der primært er forårsaget af et lønefterslæb hos de kvindedominerede fag?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL)

Læs mere om samrådet på Folketingets hjemmeside

Kontakt

Pressevagt

51232830