NYHED / 13-01-2022
Digitale samtaler og mundbind i jobcentre forlænges
COVID-19 har endnu ikke sluppet sit tag i samfundet. Smittetallene er fortsat høje, og danskerne opfordres stadig til at arbejde hjemmefra. Derfor forlænges muligheden for at holde digitale samtaler i jobcentre.
Epidemiudvalget har i dag besluttet, at det fortsat vil være muligt for jobcentre og a-kasser at anvende digitale samtaler i den aktive beskæftigelsesindsats, ligesom at krav om at bære mundbind også fortsætter.
Forlængelsen giver a-kasser og jobcentre muligheden for at vælge, at de lovpligtige samtaler skal afholdes digitalt eller telefonisk. Der vil dog stadig blive afholdt fysiske samtaler i de tilfælde, hvor man vurderer, at det er nødvendingt.
Bekendtgørelsen under epidemiloven forlænger tiltagene fra 16. januar frem til og med 31. januar 2022.

Kontakt
Pressevagt
51232830