Spring over hovedmenu

NYHED / 21-07-2022

Lønmodtagerbeskæftigelsen steg i maj med 8.000 personer

I maj var der 2.956.000 personer i lønmodtagerjob, når der er taget højde for almindelige sæsonbevægelser. Det er 8.000 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,3 procent. Dermed er lønmodtagerbeskæftigelsen nu steget 16 måneder i træk, og er alene siden januar 2021 steget med i alt 192.000 personer.

Antallet af lønmodtagere i offentlig forvaltning og service var i maj på samme niveau som i april. Stigningen i den samlede lønmodtagerbeskæftigelse fra april til maj skyldes dermed alene stigningen i virksomheder og organisationer, som primært består af private virksomheder.

Kontakt

Pressevagt

51232830