Spring over hovedmenu

NYHED / 23-03-2023

FFL23: 1,3 mia. kr. til en ny arbejdsmiljøaftale

Regeringen har i dag præsenteret sit forslag til en finanslov for 2023. Arbejdsmiljø, uddannelsesløft og energipulje er prioriteret på Beskæftigelsesministeriets område.

Regeringen vil med finanslovforslaget for 2023 prioritere en række initiativer inden for ansvarlige rammer.

På Beskæftigelsesministeriets område er der afsat ca. 1,3 mia. kr. i perioden 2023-2026 til en ny arbejdsmiljøaftale. Arbejdsmiljøaftalen fra 2019 udløb i 2022, og regeringen vil sikre et fortsat højt indsatsniveau for arbejdsmiljø og social dumping i de kommende år.

Regeringen ønsker at understøtte ledige i at tage en erhvervsuddannelse inden for et område med mangel på arbejdskraft og har afsat ca. 215 mio. kr. i perioden 2023-2025 til at videreføre uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge i 2. halvår af 2023. Ordningen genindføres den 1. juli 2023.

Endelig videreføres energipuljen i 2023. Puljen er reduceret til 25 mio. kr. i 2023 som følge af begrænset forbrug i 2022.

Kontakt

Pressevagt

51232830