Spring over hovedmenu

PRESSEMEDDELELSE / 10-02-2011

Støjberg: Vi kommer til at mangle arbejdskraft

Vi får hårdt brug for arbejdskraft i fremtiden. Hver gang fem trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, står kun fire unge klar til at tage over. Derfor har regeringen lagt et forslag til en tilbagetrækningsreform frem. En reform, som vil skaffe 70.000 ekstra hænder til at skabe vækst i virksomhederne, undervise vores børn og pleje vores syge. Det slog beskæftigelsesminister Inger Støjberg fast på et samråd med Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.

På samrådet redegjorde beskæftigelsesministeren for regeringens udspil til en tilbagetrækningsreform. Hun sagde blandt andet:

- Jeg har godt lagt mærke til, at den røde side af Folketinget har fremturet med, at en afskaffelse af efterlønnen bare vil føre til massearbejdsløshed. Men den helt store udfordring i de kommende år er jo, at der bliver flere ældre, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end unge, der kommer ind. Vi kommer altså i stedet til at mangle arbejdskraft. Og det er jo ikke sådan, at vi afskaffer efterlønnen i morgen. Regeringen har netop foreslået en gradvis afskaffelse af efterlønsordningen.

- Der er ingen tvivl om, at når vi øger arbejdsudbuddet, så vil beskæftigelsen efterhånden også stige tilsvarende. Det viser erfaringerne fra afskaffelsen af overgangsydelsen og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Det skabte jo ikke massearbejdsløshed, men betød tværtimod, at flere kom i arbejde, og at vi er blevet et rigere samfund. Det samme er jeg overbevist om vil ske, hvis vi gennemfører den tilbagetrækningsreform, som regeringen nu har lagt på bordet.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg slog også fast på samrådet, at regeringen lægger op til en seniorførtidspension, som sikrer, en hurtigere og enklere tilkendelse af fleksjob og førtidspension for de mennesker, der er nedslidte:

- I dag betaler seks ud af ti ufaglærte mellem 30 og 39 år ikke til efterlønsordningen. Med seniorførtidspension tager vi hånd om alle, hvis de bliver nedslidte efter et langt arbejdsliv, siger Inger Støjberg.

Kontakt

Pressevagt

51232830