Spring over hovedmenu

PRESSEMEDDELELSE / 31-03-2011

Inger Støjbergs kommentarer til ledighedstallet for februar 2011

Bruttoledigheden faldt med 2.900 personer fra januar til februar 2011, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Bruttoledigheden ligger nu på 163.000 personer. Det svarer til 6 procent.

Bruttoledigheden faldt med 2.900 personer fra januar til februar 2011, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Bruttoledigheden ligger nu på 163.000 personer. Det svarer til 6 procent.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg udtaler:

- Der er al mulig grund til at være glad i dag. Arbejdsløsheden falder, og den falder også blandt unge.

- Efterhånden er der så mange positive tegn på arbejdsmarkedet, at jeg godt tør sige, at Danmark er på vej ud af krisen. Hver tredje virksomhed melder også ud nu, at de vil ansætte flere medarbejdere i det kommende halve år. Det bekræfter, at der nu helt klart er en optimisme at spore i dansk erhvervsliv.

- Det glæder mig, at virksomheder også er begyndt at ansætte flere unge. Vi må ikke tabe en generation af unge på gulvet, fordi de i al for lang tid er på offentlig forsørgelse. Det kan få store konsekvenser for den enkelte og for arbejdsmarkedet, hvis unge starter arbejdslivet uden arbejde, siger Inger Støjberg.

Kontakt

Pressevagt

51232830