Spring over hovedmenu

PRESSEMEDDELELSE / 27-04-2011

Arbejdsløse har gode muligheder for uddannelse trods prisloft på seks ugers selvvalgt uddannelse

Hvis en arbejdsløs havnearbejder har brug for et AMU-kursus for at få et job, har jobcenteret mulighed for – gennem den almindelige beskæftigelsesindsats – at give ham eller hende kurset. Det gælder uanset, om prisen ligger under eller over det prisloft, der er indført på seks ugers selvvalgt uddannelse, slog beskæftigelsesminister Inger Støjberg fast på dagens samråd i Folketinget.

- Det er ganske enkelt forkert, at prisloftet på seks ugers selvvalgt uddannelse stopper mulighederne for at få et relevant kursus. Jobcentrene kan fortsat give arbejdsløse uddannelse, hvis kurset kan bringe den enkelte hurtigst muligt i job. Det gælder også AMU-kurser. Og det gælder uanset prisen på kurset.

- Jeg er overbevist om, at også jobcentrene kan se pointen i at give arbejdsløse et AMU-kursus, hvis der er et job i den anden ende. Godt nok skal kommunen betale kurset, til gengæld sparer kommunen penge på dagpengekontoen. Alt i alt et regnestykke til kommunens fordel, siger Inger Støjberg.

Prisloftet på seks ugers selvvalgt uddannelse udspringer af finanslovsaftalen for 2011. Aftalepartierne blev enige om at indføre et prisloft på 3.500 kroner om ugen, fordi udgifterne til den frivillige uddannelsesmulighed for arbejdsløse på få år er steget fra 100-200 millioner kroner til cirka 700 millioner kroner.

Seks ugers selvvalgt uddannelse er en mulighed for alle arbejdsløse på dagpenge. De kan frit vælge et kursus, der koster op til de 3.500 kroner om ugen. Det gælder fx 80 procent af alle AMU-kurserne. Hvis prisen på et ønsket kursus ligger over de 3.500 kroner, er der mulighed for, at jobcentret kan bevillige det gennem den almindelige beskæftigelsesindsats.

Kontakt

Pressevagt

51232830