Spring over hovedmenu

PRESSEMEDDELELSE / 28-04-2011

Sygemeldte skal deltage i relevant behandling for at modtage sygedagpenge

Det er et sundt og godt princip, at vi som samfund stiller krav om, at man skal deltage i relevant behandling, når man modtager sygedagpenge fra det offentlige. Men det er lægerne, der vurderer, hvilken behandling der er relevant og nødvendig for, at den sygemeldte kan genvinde arbejdsevnen. Det slog beskæftigelsesminister Inger Støjberg fast på dagens samråd om, hvorvidt en borger på sygedagpenge kan tvinges til medicinsk behandling.

- Jeg vil gerne slå fast, at det er lægernes opgave at vurdere, hvilken behandling der er relevant. Det er hverken politikernes eller kommunernes opgave. Til gengæld har kommunerne på det grundlag ansvaret for at hjælpe sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet og sikre, at tingene skrider fremad.

- Kommunerne er meget varsomme med at fratage folks deres forsørgelsesgrundlag. Der er kun få sager om året, hvor det er sket, fordi de ikke deltager i behandlingen. Og når jeg ser på de få afgørelser, der er truffet på området, så bekræfter det mig i, at kommunerne anvender reglerne fornuftigt. Derfor ser jeg ingen grund til at ændre reglerne, siger Inger Støjberg.

I 2010 blev der ud af 760.000 sygedagpengesager, registreret under 100 sager, hvor en sygemeldt har mistet sine sygedagpenge, fordi vedkommende mod lægens opfordring afviste at lade sig behandle. Af de 100 sager var der kun ganske få sager, hvor spørgsmålet om antidepressiv medicin har været inddraget.

Kontakt

Pressevagt

51232830