Spring over hovedmenu

PRESSEMEDDELELSE /

Flere indvandrere skal i job og sygefraværet skal ned

Andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i arbejde skal øges med ti procentpoint, så 65 procent er i job i 2020. Sygefraværet i den offentlige sektor skal bringes ned. Det skal svare til sygefraværet i den private sektor, når der tages højde for de forskelle, der er. Det fremgår af aftalen ”Ambitioner om mere”, som regeringen i dag har indgået med Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller.

Andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i arbejde skal øges med ti procentpoint, så 65 procent er i job i 2020. Sygefraværet i den offentlige sektor skal bringes ned. Det skal svare til sygefraværet i den private sektor, når der tages højde for de forskelle, der er. Det fremgår af aftalen ”Ambitioner om mere”, som regeringen i dag har indgået med Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller.

For at nå målene er aftalepartierne blevet enige om en række initiativer, som skal understøtte indsatsen for at få flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i job og få sygefraværet ned.

Siden 2001 er andelen af indvandrere og efterkommere i job, steget med cirka ti procentpoint, og godt 55.000 flere er kommet i arbejde. Målet med aftalen er at fortsætte den gode udvikling og dermed styrke de offentlige finanser med op til fem milliarder kroner i 2020.

- Vi får ikke flere indvandrere i job ved en snuptagsløsning og slet ikke ved at fjerne det økonomiske incitament til at arbejde, som Socialdemokraterne og SF lægger op til, når de vil fjerne 450-timersreglen, kontanthjælpsloftet og starthjælpen. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi i dag er blevet enige om 14 konkrete initiativer, som skal få flere indvandrere til at bidrage positivt til det danske samfund. Men hvor vi også stiller større krav til, at man skal stå til rådighed for at få sin kontanthjælp, og vi skærper sanktionerne, hvis man ikke gør det.

- Vi bliver også nødt til at forholde os til, at offentlige arbejdspladser har højere sygefravær end private. Der er arbejdspladser og kommuner, der gør det godt og hurtigt tager fat i deres syge medarbejdere. Men der er også eksempler på det modsatte. Så vi skal have udbredt den gode praksis til flere offentlige arbejdspladser, siger Inger Støjberg.

Integrationsinitiativer 

14 initiativer skal styrke beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere:

  • Introduktionsjob for personer på starthjælp og introduktionsydelse.

  • Privat løntilskud fra 1. ledighedsdag til indvandrere fra ikke-vestlige lande.

  • Partnerskab med virksomheder.

  • Jobekspressen skal føres videre.

  • Flere integrations- og oplæringsstillinger.

  • Den opsøgende indsats for selvforsørgede skal styrkes.

  • Mere fleksibel og virksomhedsrettet danskundervisning.

  • Best practice for at afdække sygdomme og fastholdelse.

  • Frafald på erhvervsuddannelser skal reduceres.

  • Projekt ”high:five” skal føres videre.

  • Mentorordning på efterskoler ”På rette spor”.

  • Skærpet sanktion ved afvisning af aktive tilbud.

  • Ændret refusionsmodel for kommunerne på introduktionsområdet.

  • Kommuner med en effektiv integrationsindsats skal belønnes.

Sygefraværsinitiativer

Fem initiativer skal understøtte indsatsen for at nedbringe sygefraværet.

  • Tidlig og tværfaglig indsats for langtidssygemeldte i udvalgte kommuner.

  • Tilbage-til-arbejde-projektet skal føres videre til 1. oktober 2012.

  • Styrket indsats for at fastholde arbejdsskadede på arbejdsmarkedet.

  • Fastholdelsescentret under Arbejdsskadestyrelsen gøres permanent, og indsatsen bliver udvidet til alle kommuner.

  • Ekstra midler til en særlig indsats i kommunerne for at nedbringe sygefraværet. Der øremærkes midler til nye projekter i kommunerne.

  • Øget benchmarking af det kommunale sygefravær. Kommunerne får på jobindsats.dk mulighed for at sammenligne deres sygefravær med andre kommuner.

  • Kommunernes sygefravær skal kortlægges for at styrke fokus på de kommunale forskelle.

Kontakt

Pressevagt

51232830