Spring over hovedmenu

PRESSEMEDDELELSE / 04-05-2011

Støjberg slår igen fast: Efterlønneres helbred er ikke dårligere end andres

Socialdemokraterne har igen i dag påstået, at efterlønnere har et markant dårligere helbred end andre. Det er faktuelt forkert.

Socialdemokraterne har igen i dag påstået, at efterlønnere har et markant dårligere helbred end andre. Det er faktuelt forkert.

Både Velfærdskommissionen og Arbejdsmarkedskommissionen har analyseret eksisterende viden om efterlønneres helbred og konkluderer, at efterlønsmodtagerne generelt har et næsten lige så godt helbred som de, der fortsætter på arbejdsmarkedet. Og en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen bekræfter det.

Undersøgelsen fra Sundhedsstyrelsen viser, at 87 procent af alle efterlønsmodtagere vurderer, at deres helbred er godt. Blandt de 55-64-årige, som er i job, er det 90 procent. Undersøgelsen viser fx også, at 15 procent af efterlønnerne har rygsygdomme, og otte procent har leddegigt. Blandt de beskæftigede har 14 procent rygsygdomme og syv procent har leddegigt.

I den forbindelse udtaler beskæftigelsesminister Inger Støjberg:

- Jeg vil gerne slå fast med syvtommersøm, at statsministeren havde fuldstændig ret, da han i sin nytårstale sagde, at langt de fleste personer på efterløn hverken er mere eller mindre syge end deres jævnaldrende på arbejdsmarkedet. Det bekræfter undersøgelse efter undersøgelse. Jeg forstår ikke, at Socialdemokraterne bliver ved med at påstå det modsatte, når de på ingen måde har hold i billetterne, siger Inger Støjberg.

Kontakt

Pressevagt

51232830