Spring over hovedmenu

PRESSEMEDDELELSE / 17-11-2011

35 millioner kroner skal hjælpe kvinder med minoritetsbaggrund i job

God integration går via arbejdspladser. Og skal indvandrere for alvor hjælpes ind på arbejdsmarkedet, er løsningen ikke kun at se på ydelserne. Der skal også noget andet til. Indvandrernes kompetencer og muligheder for at få job skal styrkes. Det er regeringen meget optaget af, slog beskæftigelsesminister Mette Frederiksen fast i dag på et samråd i Folketinget.

Regeringen har sammen med de øvrige satspuljepartier blandt andet afsat 35 millioner kroner til en særlig indsats for kvinder med minoritetsbaggrund. Netop blandt kvinder med minoritetsbaggrund er der fortsat en stor gruppe, der er langt fra arbejdsmarkedet på grund af både sociale og helbredsmæssige problemer. Blandt de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere har knap hver tredje kvinde en minoritetsbaggrund. Og siden 2004 er antallet af kvinder med minoritetsbaggrund på førtidspension næsten fordoblet. Skal flere af disse kvinder nærme sig arbejdsmarkedet, er der behov for en langt mere koordineret indsats og frivillige mentorer.

- Der er desværre fortsat en gruppe kvinder med minoritetsbaggrund, der lever i isolation, og som kæmper med både sociale problemer og dårligt helbred. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi med satspuljeaftalen har afsat 35 millioner kroner til at tage hånd om kvinderne, så de får hjælp til at komme i job og blive en del af det danske samfund. For vi ved, at det kan lade sig gøre. Flere og flere kvinder med minoritetsbaggrund bryder normer og traditioner og kommer ind på arbejdsmarkedet. Nu skal vi også have de mest udsatte med, siger Mette Frederiksen.

De 35 millioner kroner er afsat til en pulje. Puljens formål er at støtte initiativer, der kan hjælpe kvinder med minoritetsbaggrund, der er langt fra arbejdsmarkedet, med at få en uddannelse og et arbejde. Arbejdsmarkedsstyrelsen skal administrere puljen. 
 
Kontakt

Pressevagt

51232830