Spring over hovedmenu

PRESSEMEDDELELSE / 28-06-2013

Bredt politisk flertal har vedtaget kontanthjælpsreformen

Et bredt flertal i Folketinget har i dag vedtaget de to lovforslag, der udmønter hele kontanthjælpsreformen. Fra 1. januar 2014 sker der grundlæggende ændringer i indsatsen for borgere på kontanthjælp.

Et bredt flertal i Folketinget har i dag vedtaget de to lovforslag, der udmønter hele kontanthjælpsreformen. Fra 1. januar 2014 sker der grundlæggende ændringer i indsatsen for borgere på kontanthjælp.

Unge uden en uddannelse vil i fremtiden ikke være en del af kontanthjælpssystemet. Unge får i stedet uddannelseshjælp på niveau med SU og en målrettet indsats, der kan hjælpe dem i gang med en uddannelse. Borgere, der kan arbejde, bliver mødt med klare krav og forventninger om, at de skal i arbejde eller arbejde for deres ydelse i et nyttejob. Og udsatte borgere får en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der kan hjælpe dem videre i livet, så de på sigt kan komme i gang med en uddannelse eller komme i arbejde.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ser kontanthjælpsreformen som et vigtigt led i omlægningen af hele beskæftigelsesindsatsen:

- Et bredt politisk flertal har i dag sikret, at vi får et nyt kontanthjælpssystem. Jeg er glad for den store opbakning til reformen. For kontanthjælpsreformen er et vigtigt skridt i arbejdet med at opbygge en hel ny beskæftigelsesindsats, så vi får flere ledige i uddannelse og varige job.

- Vi erstatter i høj grad aktivering med uddannelse til unge, så vi kan ruste dem til arbejdsmarkedet. Til voksne, der kan, prioriterer vi arbejde frem for aktivering. Vi mener, at det giver mere mening for både den enkelte og for samfundet, at man arbejder for sin kontanthjælp frem for at deltage i aktiveringskurser. For vores mest udsatte borgere gør vi op med den passive tilgang og møder dem med en tro på, at de med den rigtige hjælp kan udvikle sig og komme tættere på et arbejde.

- Kontanthjælpsreformen betyder store forandringer for mange borgere, når den træder i kraft fra januar 2014. Derfor starter kommunerne allerede i efteråret op med at kontakte borgerne, så de hurtigst muligt får klarhed over, hvordan reformen kommer til at påvirke dem, siger Mette Frederiksen.

Hovedelementer i kontanthjælpsreformen:

  • Unge under 30 år, der ikke har en uddannelse, får uddannelseshjælp på niveau med SU i stedet for kontanthjælp.
  • Udsatte unge får et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen, så de får samme ydelse som i dag, når de deltager i en aktiv indsats.
  • Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg. For unge, der kan starte på en uddannelse, betyder det, at de skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse.
  • Unge enlige forsørgere får en særlig uddannelsesrettet hjælp.
  • Borgere over 30 år og unge med en uddannelse, der kan arbejde, bliver mødt med krav om intensiv jobsøgning de første tre måneder. Derefter bliver de mødt med et krav om at arbejde for deres ydelse.
  • Udsatte borgere får en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, og de får ret til en koordinerende sagsbehandler.
  • Særligt udsatte får fremover en indsats. Ingen bliver overladt til sig selv.
    Et mere effektivt sanktionssystem, hvor borgere, der kan arbejde, får en sanktion, hvis de ikke lever op til kravene om at søge job.
  • Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt.

Kontakt

Pressevagt

51232830