Spring over hovedmenu

PRESSEMEDDELELSE / 27-06-2013

Mette Frederiksens kommentarer til ledighedstal for maj 2013

Ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at bruttoledigheden faldt med i alt 2.700 personer i forhold til måneden før. Ledigheden i maj er dermed på 5,8 procent af arbejdsstyrken. Det svarer til, at der i alt er 153.500 personer, som er arbejdsløse eller i aktivering.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen siger:

Dagens tal viser heldigvis et mindre fald i ledigheden. Ser man tilbage til sommeren 2012, hvor ledigheden sidst toppede, er den i alt faldet med omkring 10.000 personer. Ledigheden er dog fortsat en af Danmarks største udfordringer. Det er unge mellem 25 år og 29 år, der er hårdest ramt af arbejdsløshed. For denne aldersgruppe ligger ledigheden på knap 10 procent, og det må vi fortsat arbejde på at ændre. Flere unge arbejdsløse skal i gang med en uddannelse eller have bedre kompetencer for at udvide deres muligheder for at komme i job.

Med kontanthjælpsreformen støtter vi op om de unge, der uden videre kan tage en uddannelse, og vi giver samtidig en ekstra hånd til dem, der har brug for en indsats for at blive klar til fx en erhvervsfaglig uddannelse. Ufaglærte skal i højere grad bliver faglærte, og vi skal gå effektivt til værks, så unge med behov for bedre grundlæggende skolekundskaber får mulighed for at gennemføre et uddannelsesforløb.

Kontakt

Pressevagt

51232830