Spring over hovedmenu

PRESSEMEDDELELSE / 26-09-2013

Mette Frederiksens kommentarer til ledighedstal for august 2013

Ledigheden falder med 2.200 personer i august måned i forhold til ledighedstallet fra måneden før. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Ledigheden falder med 2.200 personer i august måned i forhold til ledighedstallet fra måneden før.  Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Bruttoledigheden i august faldt igen i forhold til juli og er dermed på 5,6 procent af arbejdsstyrken. Bruttoledigheden har været svagt faldende gennem den senere tid, og der er nu 149.900 danskere, som i dag er arbejdsløse eller i aktivering.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen siger:

- Regeringen arbejder for at skabe flere job i Danmark. Samtidig skal vi sørge for, at arbejdsløse mennesker har de bedste forudsætninger for at komme i beskæftigelse og få et godt og stabilt arbejdsliv. Det er positivt, at ledigheden går den rigtige vej, men vi er ikke i mål endnu. Som beskæftigelsesminister er jeg derfor i gang med at lave en ny beskæftigelsespolitik, der har fokus på at bringe ledige i varig beskæftigelse hurtigst muligt.

- Vi skal i et samarbejde med uddannelsessystemet sørge for, at danskerne er opkvalificerede og parate til de jobåbninger, der viser sig her og nu. Men også til de job, der skabes fremover på virksomhederne, på anlægsprojekterne og i kølvandet på de store offentlige investeringer, der indgår i regeringens finanslovsforslag.

Kontakt

Pressevagt

51232830