Alle partier i Folketinget enige om at målrette Ligebehandlingsnævnets arbejde

Det skal være nemmere for Ligebehandlingsnævnet at fokusere mere på reelle ligebehandlingsproblemer. Samtidig skal Ligebehandlingsnævnet have mulighed for at behandle principielle problemstillinger på området. Det mener et flertal bestående af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, der derfor er enige om at ændre reglerne for, hvornår man kan klage til Ligebehandlingsnævnet.

- Man skal selvfølgelig ikke kunne fyres, fordi man er gravid, eller diskrimineres på grund af sin etnicitet. Det vil vi ikke acceptere, og derfor er det vigtigt, at vi har Ligebehandlingsnævnet. Det er samtidig vigtigt, at nævnet bruger kræfterne rigtigt og ikke spilder tid på de mere bagatelagtige sager. Derfor er jeg glad for, at alle partier i Folketinget er blevet enige om at målrette nævnets opgaver, så vi får endnu mere fokus på reel diskrimination, siger beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen.

Aftalepartierne er enige om, at Ligebehandlingsnævnet fremover alene skal kunne behandle en klage, hvis den person, der klager, har en individuel, aktuel og konkret interesse i sagen. Man kan fremover ikke få en sag behandlet, hvis man alene tilhører den gruppe af personer, som muligvis er blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling. Det kan for eksempel være på grund af ens etnicitet eller køn.

Aftalen kommer efter en debat om afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet. Det drejer sig blandt andet om de sager, hvor personer har klaget til nævnet alene på baggrund af noget, de for eksempel har læst på en hjemmeside.

- Det er utrolig vigtigt, at vi har et nævn, som tager sig af de alvorlige sager, hvor borgere ikke bliver behandlet lige. Men nævnet har altså også brugt kræfter på sager, der opleves som – rent ud sagt – useriøse. Derfor skærper vi nu kravene til, hvem der kan klage. Fremover skal nævnet alene bruge tid på dem, der rent faktisk har været udsat for forskelsbehandling i stedet for at skulle forholde sig til kuriøse sager som for eksempel et arrangement på det lokale bibliotek, der udelukkende er for mænd. Samtidig sikrer vi, at ingen sager falder igennem eller ikke bliver rejst, fordi Institut for Menneskerettigheder nu kan rejse principielle sager, som har almen interesse, siger socialminister Manu Sareen.

Partierne bag aftalen er enige om, at der kan være sager af for eksempel principiel karakter, der kan være vigtige at få prøvet ved Ligebehandlingsnævnet, selvom ingen borger har indbragt sagen. Det indebærer, at Institut for Menneskerettigheder fremover har mulighed for at indbringe en sag, som har principiel karakter eller er af almindelig offentlig interesse.

Desuden er det blevet aftalt, at formanden for Ligebehandlingsnævnet selv kan træffe afgørelser i de sager, hvor der er etableret en fast praksis. I dag skal alle klager behandles på møder i nævnet.

Forslaget kræver lovændring og forventes at træde i kraft den 1. juli i år.