Spring over hovedmenu

PRESSEMEDDELELSE / 20-12-2018

Folketinget vedtager opholdskrav for ret til dagpenge

Fra 1. januar 2019 indføres der et opholdskrav for at kunne modtage dagpenge. Når opholdskravet er fuldt indfaset i 2021, skal man have været i landet i syv ud af de seneste 12 år for at være berettiget til dagpenge.

Et flertal i Folketinget har torsdag vedtaget et opholdskrav, som betyder, at man skal have en fast tilknytning til det danske samfund, før man kan få dagpenge. Opholdskravet indfases over tre år og i 2021, hvor opholdskravet er fuldt indfaset, skal man have opholdt sig i Danmark i syv ud af 12 år for at kunne få dagpenge.

Med opholdskravet kan danske statsborgere arbejde i udlandet i op til fem år, uden at de mister retten til dagpenge på grund af opholdskravet. En række ophold i udlandet bliver samtidigt undtaget for opholdskravet. Det gælder fx, hvis man er udstationeret for en dansk virksomhed eller er udsendt for en dansk myndighed.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- Vi har i dag fået vedtaget et vigtigt opholdskrav for ret til dagpenge, så man ikke bare lige kan komme hertil og hæve danske dagpenge. Det er kun rimeligt, at man har bidraget til det danske samfund, før man kan få dagpenge – ikke mindst i lyset af, at næsten halvdelen af udgifterne til dagpengesystemet er betalt af skatteborgerne.

- Vi kommer ikke uden om, at et opholdskrav også berører danske statsborgere, som har opholdt sig i udlandet. Det har medført kritik fra både privatpersoner, organisationer og virksomheder, og det har jeg lyttet til. Derfor er det endt med, at opholdskravet bliver syv ud af 12 år – og ikke syv ud af otte år, som det oprindeligt var planen. Det giver danskere mulighed for at arbejde i udlandet i fem år, uden at de bliver omfattet af opholdskravet. Men vi ændrer ikke på, at personer, der kommer hertil fra tredjelande, skal arbejde og opholde sig i Danmark i mindst syv år, før de kan få dagpenge. Det giver en bedre balance, som det også var intentionen med opholdskravet.

Det ventes, at godt 80 procent af dem, der bliver berørt af opholdskravet, er tredjelandsborgere, og at under 20 procent er danske statsborgere.

Gradvis indfasning af opholdskravet

Opholdskravet indfases over tre år:

  • Fra 1. januar 2019 er opholdskravet 5 år ud 12 år
  • Fra 1. januar 2020 er opholdskravet 6 år ud af 12 år
  • Fra 1. januar 2021 er opholdskravet 7 år ud af 12 år

Opholdskravet og undtagelser

Opholdskravet betyder, at man skal have opholdt sig i enten Danmark, Grønland eller Færøerne i mindst syv år ud af 12 år for at få ret til dagpenge. Efter EU-reglerne kan perioder i et andet EU/EØS-land eller Schweiz også medregnes til opholdskravet.

En række ophold i udlandet kan sidestilles med ophold her i riget:

  • Hvis man er ansat på et dansk skib
  • Hvis man er udsendt som repræsentant for en dansk myndighed
  • Hvis man er beskæftiget i udlandet i offentlig dansk interesse
  • Hvis man er ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab
  • Hvis man studerer i udlandet, og man havde bopæl og ophold i Danmark, før man startede på uddannelsen
  • Hvis man er forsker ved et udenlandsk universitet, forskningsinstitution eller virksomhed, og man havde bopæl og ophold i Danmark før udlandsopholdet

Ægtefæller, samlevere, registrerede partnere og børn under 18 år til personer, der opfylder en af undtagelserne, kan også sidestille udlandsopholdet med ophold i riget.

Derudover kan ophold i udlandet, før man fyldte 18 år, sidestilles med ophold her i riget, hvis man på et tidspunkt i løbet af sin barndom har boet i riget i sammenlagt syv år. Det gælder uanset årsagen til udlandsopholdet.

Endelig er personer, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse (IGU), undtaget fra opholdskravet.

Kontakt

Kontakt

Pressevagt

51232830